tirsdag den 8. juli 2014

15 tips til at tackle alkohol

Før du drikker:

1. Sørg for at spise før du drikker. (Lever er anbefalet, hvis du gerne vil undgå tømmermænd.)
2. Sørg for at have en flaske vand i nærheden.
3. Sørg for at have styr på situationen, mens du stadig er ædru. (Hvem drikker du med, hvor drikker I henne, hvordan kommer I hjem etc.)
4. Sørg for at have penge med. Det er det værste, at vågne op dagen efter, og finde ud af, at man skylder 200 kroner væk.
5. Når du har taget penge med, så sørg for at gemme dem et sted, hvor kun du kan finde dem. Det er fandme også nederen at blive bestjålet, og ende med at måtte blaffe hjem.      

                                                              (Billedet er taget fra google billeder.)


Til festen:
1. Du skal ikke drikke øl og vin på samme aften. Det giver de ondeste tømmermænd.
2. Cola kan blandes op med hvidvin og det smager faktisk rigtig godt. Dette er et godt tip, hvis du gerne vil virke lidt voksen, men samtidig ikke kan sluge et helt glas hvidvin.
3. Du skal passe på med drinks, der ikke smager af alkohol. Drinks som Long Island Iced Tea og Pina Colada er to drinks, med høj alkohol procent, men fordi de smager godt, glemmer man, hvor meget man egentlig drikker, og dem skal du derfor passe på med.
4. Det er en god ide, at have en - mindre fuld - veninde, der kan holde øje med dig, og sørge for, at du ikke gør noget alt for dumt. (Her snakker jeg af erfaring.)
5. Hvis du ikke er vant til cigaretter, så skal du nok prøve at undgå dem, hvis du også drikker. De to ting er ikke gode sammen. (Her kan min veninde, Eva, snakke af erfaring, da hun blandede vodka, slush ice og cigaretter og endte med at kaste op i en mark inden klokken blev 12.)


                                                         (billede igen lånt fra Google billeder.)

Tømmermænd:
1. Drik en masse vand, så snart du står op.
2. Sov længe. Så længe som overhovedet muligt. Husk også at trække gardinerne for, før du går i seng, så du ikke bliver forstyrret af sollyset.
3. Junkfood/greasy mad er den bedste tømmermændskur. (Hvis du er en halvgammel mand, så vil biksemad også være godt.)
4. Kroppen mister en masse salt, når vi hælder alkohol i den (dette skyldes sved, dårlig og manglende søvn), så sørg for at få noget salt indenbors. (Du skal dog være opmærksom på, at hvis du har lavet den velkendte body-tequila aftenen før, er salt måske ikke det, du har mest lyst til.)
5. Dette lyder meget usandsynligt, men det er blevet fortalt, at vodka faktisk dæmper tømmermænds-syndromer, og det samme gør banan. (BT anbefaler en smoothie lavet på vodka, banan, is, yougurt eller mælk.)

Et sidste tip:
Efter sigende skulle det især være mørke/farvede alkoholiske drikke såsom whiskey og rødvin, der irriterer maven allermest, så dem skal du holde dig fra.